NORDJYLLANDSFONDEN STØTTER BASEBALL5-UDVIKLINGSPROJEKT MED 200.000 KR.

Vores medlemsklub Syddjurs Baseball Club har arbejdet på udarbejdelsen af et projekt hvor der skal fokuseres målrettet på udbredelse og udvikling af Baseball5 i Jylland. Helt konkret har klubben igangsat et projekt hvor der skal introduceres Baseball5 til over 100 børn og unge i jyske folkeskoler og samtidig skal der arbejdes målrettet på at skabe fællesskaber og idrætstilbud i nye jyske byer.

Projektet er delvist støttet at Nordjyllandsfonden, som har gjort det muligt for Syddjurs Baseball Club, i samarbejde med Dansk Softball Forbund at ansætte en projektleder til at stå i spidsen for projektets udførelse og resultater.

I Baseball5 Denmark glæder vi os til at se om det bliver muligt at skabe nye fællesskaber op i projektets fokusbyer: Silkeborg, Viborg og Vejle og samtidig at følge den fortsatte udvikling hos Syddjurs Baseball Club, Århus Baseball Softball Klub og Herning Baseball Softball Klub.