
Vision
Baseball5 Denmark vil være Danmarks mest tilgængelige fællesskab, hvor sport og leg smelter sammen på tværs af køn, alder og baggrund. Vi tilbyder en moderne ramme om idrætslivet, med lokalt ejerskab, hvor fleksibilitet er en selvfølge, og hvor sporten smidigt integreres i en aktiv hverdag. Ved at minimere barriererne til udstyr, økonomi og faste tider, skaber vi rum til, at alle kan være med – uanset om det er i skolegården, i foreningen eller på gaden.

Vision og mission
| Vision | Mission |
|---|---|
| “Baseball5 Denmark vil være Danmarks mest tilgængelige fællesskab, hvor sport og leg smelter sammen på tværs af køn, alder og baggrund. […]” | Ved at understøtte sociale initiativer, enten forbundet med eller i relation med Baseball5’s sportslige udførelse vil vi sikre et stærkere fællesskab på tværs af foreninger og fællesskaber under Baseball5 Denmark. Ved at sikre at ligaen drives hos foreningerne, vil vi undgå en “os og dem”-kultur, da projektet løftes af foreninger og fællesskaber, i modsætning til et centralt styret turneringstilbud. Sportens udformning gør at vi ved udførelse og udbredelse af Baseball5 kan bringe flere forskellige mennesker, på tværs af køn, alder og baggrund, sammen i en legende sportslig aktivitet. |
| “[…] Vi tilbyder en moderne ramme om idrætslivet, med lokalt ejerskab, hvor fleksibilitet er en selvfølge, og hvor sporten smidigt integreres i en aktiv hverdag. […]” | Vi vil forankre sportens og turnringernes drift ude i foreningerne, for at sikre en decentraliseret tilgang til sportens organisering. Ved hjælp af dogmer for turneringernes udforming vil vi sikre os at sportens aktiviteter forbliver så lidt forpligtende for udøverne som muligt. |
| “[…] Ved at minimere barriererne til udstyr, økonomi og faste tider, skaber vi rum til, at alle kan være med – uanset om det er i skolegården, i foreningen eller på gaden.“ | Ved at hjælpe foreninger og fællesskaber med at sikre en sund økonomi, baseret på lave omkostninger, vil vi kunne tilbyde foreningssport på tværs af sociale lag. Det er en vigtig grundsten at Baseball5, som ikke kræver specielt udstyr, forbliver et billigt alternativ til sport også for dem med færre ressourcer. |
Værdier

Fleksibilitet
Fleksibilitet i den måde som de sportslige tilbud bliver udbudt. Baseball5 Denmark skal ikke være en forpligtende turnering hvor udøverne skal fastlægge alle deres weekender til at spille Baseball5. Idéen er at hold kan deltage på det niveau deres medlemmer ønsker, men stadig have chancen og muligheden for at spille sig til medaljer. Fleksibilitet er også at turneringsplanlægningen ligger lokalt forankret i foreningerne. Foreningerne har derfor selv 100% bestemmelse over hvilke aktiviter og turneringer der skal afvikles hos dem. Ligeledes anser vi de lave udstyrsomkostninger som en unik mulighed for vores foreninger og fællesskaber til at tilbyde et økonomisk fleksibelt sportsligt tilbud.

Fællesskab
Fælleskabet findes i det samarbejde der skal til, på tværs af forerninger og fællesskaber, for at afvikle ligaens tuneringer i løbet af året. “Os og dem” mentalitet undgåes nemmest hvis projektet løftes i flok. En flad struktur og en begrænset magt hos Baseball5-udvalget, sikrer at Baseball5 Denmark bliver et projekt for dets foreninger og fællesskaber. Samtidig suppleres hele ligaens struktur med et generelt ønske om socialt samvær på tværs af foreninger og fællesskaber, og at der skabes en inkluderende miljø for den enkelte udøver uanset baggrund.

Leg
Sportens naturligt legende DNA og dets gode blanding mellem sport og leg skal stå som et grundlæggende pejlemærke for hvordan Baseball5 Denmark skal organiseres. Det legende element skal forankres på banen, men også i kommunikation og organisering. Selvom resultater, indsats og sportslig udvikling er seriøst, er et vigtigt at huske at det alt sammen “bare er noget vi leger”.