Baseball5 Denmark leder efter en person med “guldgraver-gen”, som kan hjælpe os med at finde de lokale ildsjæle, der drømmer om at starte noget nyt i deres by.
Hvem er vi?
Baseball5 er den hurtigste, mest moderne udgave af baseball. Vi spiller uden udstyr, på alle underlag, og vi vokser hurtigt. Men vi ved, at sporten kun for alvor slår rødder, hvis vi finder de rigtige lokale helte – de idrætslærere, ungdomsskoleledere eller foreningsnørder, der altid er klar på en fed udfordring.
Hvem er du?
Du behøver ikke være ekspert i sport, men du skal være en haj til at lave research og forstå lokale dynamikker.
Vi leder efter dig, der:
- Elsker at “stalke” (pĂĄ den gode mĂĄde) lokale idrætsmiljøer og nyheder.
- Er god til at finde frem til de rigtige navne bag facaden (hvem er den mest aktive idrætslærer i Odense? Hvem styrer street-miljøet i Randers?).
- Kan lide at sætte ting i system og skabe overblik over muligheder.
Hvad gĂĄr “jobbet” ud pĂĄ?
Din opgave er at fjerne det tunge research-arbejde for os. I stedet for at vi skriver til tilfældige klubber, skal du fortælle os, hvem vi skal række ud til for at få størst succes.
Dine opgaver bliver at:
- Identificere “Hotspots”: Find skoler, ungdomsklubber eller idrætsforeninger, der har en profil, som matcher Baseball5.
- Finde Ildsjælene: Find navnene og kontaktoplysningerne på de personer, der får tingene til at ske lokalt (dem, der vinder priser, starter nye tiltag eller altid er i lokalavisen).
- Lave “Guld-listen”: Levere en simpel oversigt: “Her er 5 personer i Jylland, som vil elske Baseball5 – og her er hvorfor.”
Hvad vi ikke leder efter:
Vi leder ikke efter en, der skal ringe folk op eller overtale dem. Du er vores strategiske scout. Du leverer listen over de døre, vi skal banke på, men du behøver ikke selv at gå ind ad dem.
Hvorfor melde sig?
Du får en unik indsigt i, hvordan man opbygger en organisation fra bunden. Det er en perfekt opgave til CV’et, hvis du interesserer dig for samfund, organisering eller kommunikation. Du arbejder 100% i dit eget tempo, og du kan gøre det fra din computer eller telefon, uanset hvor du er.
Vil du være vores øjne og ører ude i landet? Sen din ansøgning til philip@baseball5.dk